En af traditionerne på Løkken Antikmesse er at vi har et tema, hvor udstillerne præsenterer en eller flere ting, der har relation til årets tema. I år er temaet ’løjerlige og finurlige objekter’. Genstande der hører til årets tema vil være markeret med små dannebrogsflag, så hold øje med dem når du kommer rundt til de forskellige stande.

Et eksempel på et løjerligt og finurligt objekt kommer fra Hjortheden Antik ved Tårs, der har valgt at medbringe en keramisk figur af kunstneren Allan Schmidt. Han var blandt andet kendt for nogle meget enkle geometriske og blankglaserede serier af keramik i stærke farver – og for en række offentlige udsmykninger. Så den figur, som der kommer til Løkken Antikmesse, og som du kan se et billede af her, er altså ikke typisk for Allan Schmidts stil.

Du kan også læse mere om årets tema og Allan Schmidt under punktet Presse.